FlowGame

FlowGame er et unikt ‘magisk’ redskab til at rammesætte og guide meningsfulde samtaler om vigtige spørgsmål – for den enkelte, for par, vennegrupper, familier og teams!

FORMÅL: At stille spørgsmål og få svar, som skaber klarhed, handlekraft og mod. 

Vi kan spille på dansk eller engelsk!

Du, I, os alle sammen, ja hele verden har brug for at have vigtige meningsfulde samtaler om vigtige spørgsmål – NU!

Ved nytårstalen 2003, talte Dronning Magrethe om berigende samtaler, men, at det ikke er let at finde ord og dermed blive hørt: “Mange spændinger i dagens samfund stammer måske netop fra de samtaler, som aldrig finder sted.” Præcis!

Vi mennesker har lige nu SÅ MEGET brug for at stille og få svar på vigtige spørgsmål – og gøre det sammen, i meningsfulde samtaler!

Og vi har brug for det i ALLE sammenhænge – i vores parforhold, i vores familier, i vennegrupper, erfagrupper, i teams, alle steder!  

Ofte når vi er sammen, så stiller vi de samme typer af spørgsmål, giver den samme slags sparring, fortæller de samme historier, holder fast på den samme modstand som vi hele tiden har gjort – det er kort sagt svært at hoppe ud af rillen. Alle disse mønstre bliver der kærligt prikket til når du og I spiller FlowGame.

Se min video hvor jeg fortæller om magien i FlowGame og læse mere om spillet her på siden.

 Her ser du spillepladen som er inddelt i:

  • Et horisontalt lag med de fire verdenshjørner Nord & Syd samt Øst & Vest.

  • Et vertikalt lag med Himmel & Jord.

Hvem kan få noget ud af spille FlowGame?

Dig som enkeltperson: Dit individuelt spilfokus kan være personligt, relationelt eller arbejdsrelateret.
Jer som par: Jeg er også uddannet til at facilitere parforholdssamtaler. I kan have individuelt eller fælles fokus relateret til jer som par. 
Jer som familie: Fælles fokus, fx om ny sammenbragt familie, eller ny hverdag.
Jer som vennegruppe: Individuelle spilfokus, eller fælles!
Jer som team: Fælles fokus, fx om visioner og handlekraft. 

FlowGame temaer og spørgsmål kan fx være

Personlige

  1. Hvordan skaber jeg nyt berigende flow i mit liv (efter livsændrende begivenhed X)?

  2. Hvilke døre skal jeg lukke og hvilke skal jeg åbne indenfor det næste halve år?

Relationelle

  1. Hvordan passer jeg på min demente mor samtidig med, at jeg passer på mig selv?

  2. Hvordan får vi vores hjem til at blive en mere meningsfuld og harmonisk base for alle der bor her?

Arbejdsrelaterede

  1. Hvordan skaber jeg mere arbejdsglæde på min nuværende arbejdsplads?

  2. Hvilke karrierevalg og veje er bedst for mig og helheden nu?

Professionelle teams

  1. Hvordan arbejder vi bedst muligt ud fra vores værdimæssige kontraster? 

  2. Hvad skal fremover være vores fokus som team og hvordan når vi dertil?

Hvor mange kan spille FlowGame?

I kan være 2-6 personer spiller enten med hver sit spilfokus eller med et fælles spilfokus, som skal formuleres som et åbent spørgsmål der peger fremad. I kan også godt være en større gruppe, men så skal I have et fælles spilfokus.

Jeg kan give særligt tilbud til jer hvis I ønsker et stort spil med mange spillere.

I kan være et par, en flok venner, en familie, et professionelt team, eller du kan bare være dig selv som deltager i et åbent udbudt spil, hvor du ikke nødvendigvis kender de andre spillere.

Hvordan spiller man FlowGame?

Jeg indleder med en kort præsentation af spildesignet, som er en spilleplade der er inddelt i seks “retninger” (3 kontrastpar som hver er hinandens forudsætning), navngivet efter de fire verdenshjørner samt himmel og jord. Hver af disse retninger og kontrastpar betyder noget og vi balancerer de indbyggede kontraster i vores liv, hele tiden:

Nord & Syd

Lederskab, mod, innovation. -&- fællesskaber, alle dine relationer, synkronicitet.

Eksempler på Nord & Syd kort: 

Øst & Vest

Se fremtiden før den er der, kreativitet, overblik. -&- Handle og manifesterer metodisk.

Eksempler på Øst & Vest kort:

Himmel og Jord

Det åndelige og større end dig, dine højeste aspirationer. -&- Grounding, natur & hofnar.

Eksempler på Himmel & Jord kort:

Spildesignet består udover spillepladen (eller spilledugen) af en terning, personlige spillebrikker og et sæt spillekort til hver “retning” – husk at jeg har spillekort til både private spillere, til familier og til teams. Spillekortene indeholder spørgsmål, udsagn eller billeder som alle er designet til at konfrontere hver spillers spilfokus.

Efter præsentation samt rammesætning af relationsetik i vores møde, gennemgår vi hver spillers spilfokus og fintuner det til et skarpt spørgsmål. Så går spillet i gang. Gennem spildesignet og mig som guidende spilvært får alle spillere mulighed for at reflektere over eget og de øvrige spilleres spilfokus. Det at du er med til at gøre en forskel for andre, er præcis en af de egenskaber der gør FlowGame til noget helt særligt.

Skulle du i løbet af et FlowGame spil få åbnet for noget hvor coaching kan hjælpe dig, kan jeg bringe det element med i spillet også, men altid først efter tilladelse, og ellers kan du selvfølgelig booke mig som coach. Se desuden menupunktet ”Særlige Tilbud”.

Igennem spilprocessen oplever hver spiller at blive konfronteret med egne og de andres forestillinger, ideer og input til hver spillers proces – slutresultatet har transformerende potentiale.

Hvor lang tid tager et FlowGame spil?

Spilletiden er afhængig af antal spillere og formålet med at spille. Almindeligvis kan et FlowGame spil med fx 4 spillere godt tage 4-6 timer. Vi kan gøre det kortere, men vi kan også designe et FlowGame retreat hvor vi spiller en hel weekend, afbrudt af yoga, gåture, lave mad sammen.

Hvordan booker du et FlowGame spil?

Jeg er meget begejstret for hvad FlowGame spillet kan og jeg vil elske at være vært for et spil med dig og jer! Så, hvis ovenstående tekst har givet dig en fornemmelse for det meningsfulde og transformerende potentiale der er i FlowGame spillet og du derfor gerne vil booke et spil, så gå til menuen Kontakt.

Referencer

“Jeg har fået mere ud af disse timer end jeg ville have fået i et længere forløb med en psykolog. Jeg kender mig selv på en ny måde og jeg har fået større klarhed over hvilke udfordringer der står lige foran mig og jeg har fået større mod til at gå i gang med det! Tak, Søs! ” (Ingeniør, lærer, opfinder, mand i midtlivskrise) 

Det er altid en fornøjelse at udforske og afprøve noget nyt og anderledes. Det har været sejt!!” (skoleleder)

Skøn proces med kreativitet, ny inspiration og overraskelser som giver mening. Interessante og tankevækkende spørgsmål og kommentarer fra de andre spillere. Det var sjovt og spændende at spille Flow Game. Spillet sørger for at, at man får belyst sit spørgsmål fra mange sider, som man ikke selv vil kunne formulere. Søs er en god facilitator, som lader spillerne få rum og tid til deres personlige formuleringer, og når det er nødvendigt, så hjælper hun processen videre. I en situation blev alle spillere bedt om at reflektere over en metode som ville virke for dem selv og give svarene til en anden spiller – det var super godt. Søs bruger tiden rigtig godt!”

Kære Søs. … Jeg er meget taknemmelig for alt hvad du giver af dig selv til os. Vi har fået mere klarhed og indsigt i egne og hinandens essentielle og væsentlige valgmuligheder lige nu og her på livets vej. Det ville vi ikke have haft uden dig og FlowGame. Vi går ind i et nyt år med mere klarhed, overblik og handlemulighed.” (mor i 60’erne, efter spil med hende og hendes 3 voksne sønner)

”Interessant at spille FlowGame. Meget rørende & livsbekræftende at dele tanker og følelser.” (Lærer) 

Sikken en berigende dag! Og sikke en meningsfuld måde at være sammen på! … Og udfordrende! Jeg var helt tryg ved Søs’ kompetente måde at lede spillet på, både med rummelighed for den enkelte og inspirerende input. Jeg har fået inspiration og motivation til at komme videre med et fastgroet område i mit liv.”

RØRENDE! PÅ ALLE MÅDER! Berørte mig. Rørte mig. Skabte følelser. Bragte os sammen. Udviklede mig. Udviklede relationerne. Gav masser af kærlighed. Selvindsigt” (Selvstændig, konsulent, ledertræning)

”Dejlig rolig, enkel overskuelig intro. Du er meget inspirerende i din energi og engagement. Samlende, lyttende på en måde der skaber tillid og åbenhed”.

“Sikke en god spilledag. Dig + fire spillere var det perfekte antal. Jeg oplever igen, at det er et udviklingsspil der sætter en vedkommende proces i gang. Spillekortene, udfordringerne fra spillet rammer direkte i forhold til den enkeltes overordnede problemstilling. Flere gange i løbet af spillet slog det mig, at der er meget hjælp fra åndelig siden. Søs, du er årvågen og tydelig både i din enkle intro og under spillet. Du formår med en indfølingsevne, at give plads og lytte hvor det er nødvendigt og- at holde tidsplanen og skære igennem og styre for at holde tidsplan og aftaler. Flot! Du er samtidig inspirerende i din energi og engagement. Samlende og lyttende, som skaber tillid og plads til åbenhed om personlige problemstillinger, som uundgåeligt vil dukke op hos en eller nogle af spillerne. Det rummer du også. Tak for en fyldig og vedkommende måde at være sammen på. Elsker det.”

ENGLISH: “Søs came fully prepared, even bringing small handmade boats, written explanation, etc. for the game – no one was in doubt of anything regarding the game when we started playing. Søs is very dedicated about the game and was very active in each question in the game. That means that players get another view/ another input”

ENGLISH: “Dear Søs , thank you for hosting our flow game. It was a wonderful experience to have you as a host. You were giving very good sense of direction in the game . I also liked the way you helped us to clarify our questions.”

”Det er rigtig inspirerende at høre hvad de andre tænker når der bliver stillet et spørgsmål. Det jeg tager med mig i aften, er at have snuset til et spil der kan få én til at reflektere over tingenes tilstand.”

“Jeg kunne godt lide din måde at komme med kommentarer på. Kommentarerne var bevingede og gav et friskt input, til vores teorier og løsningsmodeller. Du strammede op nogle gange og rettede os tilbage på sporet, da vi var for meget ude i petitesser. Det var en hyggelig og givende dag.😊
Jeg håber at få mulighed for at spille med en anden gang. Tak for en uforglemmelig dag og godt selskab, til jer alle sammen.”

Hej Søs. Tak for i dag. Det var et godt spil og du var velforberedt. Du kom med gode spørgsmål og kædede det hele sammen. Spillet gør det muligt for deltagerne at hjælpe hinanden videre med det som vi hver især synes er vigtigt i vores liv, lige nu. Jeg fik nogle gode erkendelser, f.eks. at jeg gerne vil fællesskaber, der tror på kreativitet gennem kaos mod kosmos. Held og lykke med at bruge spillet fremover – det vil helt sikkert komme til at glæde mange at have dig ved roret.”

Søs har med smil guidet os ind dybden af de spørgsmål vi er kommet med. Det var nemt og det føltes trygt at åbne mig og jeg opnåede dermed en meget dybere forståelse af udfordringerne.”

Søs er god til at skabe rød tråd og højere perspektiver. Runder med post-its var særlig fede. Jeg tager mod og plads til sårbarhed med; opløftende! Der var en god og tryg stemning.”

”Jeg synes, det er svært at træffe beslutninger i hverdagen.
Helt ærligt. 
Det er sq ikke altid særligt nemt at se sit eget liv udefra – og uden helikopterperspektiv, hvordan kan jeg så vide, hvor jeg er på vej hen?
Jeg snakker meget med venner og familie, fordi det giver mig en lille snert af det, jeg mangler – men det er ikke altid fordi, det bringer meget nyt. Det er ikke hver gang, men det sker, at jeg kan gætte, hvad de svarer, inden jeg har spurgt. For jeg spørger på samme måde hver gang. Og de svarer på samme måde hver gang. Og hvordan finder jeg så lige det nye input, der giver mig klarhed? 

Derfor var jeg nysgerrig, da jeg hørte om FlowGame. Et spil, der lægger op til dybe og reflekterende samtaler, lød lige som det, jeg havde brug for. Men samtidig var jeg altså også skeptisk – for i min vennegruppe er vi i forvejen rigtig gode til at snakke med hinanden, reflektere og analysere.

Men det var faktisk Søs’ energi og personlighed, der var afgørende for, at jeg kastede mig ud i det – for en coach, der på én gang er så følsom, sej og sjov skal man lede længe efter.

OG HOLD NU OP, HVOR ER JEG GLAD FOR, JEG GJORDE DET!
Vi fik den fedeste oplevelse sammen, og jeg er sikker på, at vi alle kom derfra med nye og værdifulde vinkler på vores udfordringer. Det var fantastisk! Og så fik vi faktisk noget mere med, som jeg slet ikke havde turdet håbe på: Selvom vi var nære venner, da spillet startede, er min lille vennegruppe rykket endnu tættere på hinanden, så vi endnu bedre kan være der for hinanden fremadrettet.

Og hvor jeg er glad for, det var Søs, der guidede os igennem oplevelsen. Der var følelser på spil, og hendes helt særlige relationsetik var guld værd i spillet – den hjalp os til passe på hinanden i en sårbar situation. Og hendes kærlige og humoristiske værtskab skabte de helt perfekte rammer for at turde åbne op og tage imod de nye perspektiver, som spillet tilbød.

Jeg kan ikke få armene ned – og min omgangskreds skal nok nå at blive træt af at høre om FlowGame de næste mange uger. Jeg håber virkelig, de vil prøve det, for hold nu fast, jeg har fået meget med fra oplevelsen. Og jeg glæder mig allerede til næste gang!” (Pernille Højland, Selvstændig/freelance tekstforfatter her: Erhvervstekst.dk)

En række links til mere fordybelse i FlowGame

Den officielle FlowGame side

Hvordan FlowGame blev skabt

The origins of the “Flow Game” for the entrepreneurial process, as told by two of the founders (17:19)

https://www.youtube.com/watch?v=rP7uQ4x4VbQ

Om at bruge FlowGame i forretningsverdenen

Monica on using the Flow Game in business (1:10)

https://vimeo.com/244532441

En kort stemingsvideo om FlowGame:

FLOW GAME: Clarity and flow for your life, work and relationships (0:57)

https://www.youtube.com/watch?v=oaWu7K-WF8w

En kort stemningsvideo fra Indien med citater fra spillere

Om resonanslæring

Resonant Learning in #flowgame (9:48) – nb: dårlig lyd

https://www.youtube.com/watch?v=LLKoxOqdNZE